House of Essays

House of Essays
www.petermouritzen.dk/

Jeg er ikke tegner - om mit liv som illustrator - (1993)



Alle har en drøm, en drøm om at være noget andet end det man er. Tragikeren vil være komiker, og komikeren tragiker, og Jens Otto politiker, som det hedder i en Jørgen Ryg-monolog fra tresserne.
     Mange vil gerne være forfatter. Det forstår jeg ikke. Alt det bøvl med bogstaverne! - selv om der kun er sølle 29. Og de ser endda rimeligt uskyldige ud, taget hver for sig. Nogle er dog, indrømmet, rene sataner. I den litterære verden står bogstaverne O og K for henholdsvis sadistisk sex og et skræmmende, fremmedgjort Kafka-univers. For cineaster udløser bogstavet M et billede af en barnemorder i Peter Lorres skikkels. Men til daglig virker bogstaverne tilpas harmløse. Og bogstavet V har ligefrem en positiv nimbus - sejr. Ha! Kun forfattere ved, hvor inderligt lumsk alfabetet er. Det er en kæmpehær, en farlig fjende.          
     Kombinationsmulighederne er frygtindgydende. Sat sammen på den rigtige måde kan bogstaver danne "Krig og fred" eller et eventyr af Andersen, et rædselskabinet af Poe eller et lille, fint kærlighedsdigt. Men netop sat sammen på den rigtige måde. Hvis Gud vil, og Fanden ikke sætter sig imod det, da sker det, ellers ikke, det er det der er helvedet!
     Næ, at tegne - det er noget lykkeligt andet. Det bilder jeg mig i hvert fald ind i min lykkelige uvidenhed af mangel på erfaring. Jeg nøjes med at drømme om at kunne tegne. Jeg kan jo ikke, men på mærkelig vis er det alligevel lykkedes mig at blive tegner. Endda en af de bedste. Eller bedre endnu - mange af de bedste! Lyder det kryptisk? Det er ellers enkelt - i min egenskab af forfatter til bl.a. billedbogsfortællinger har jeg jo brug for tegnere eller illustratorer, som det korrekt hedder. Og jeg kan frit vælge! Naturligvis under forudsætning af, at illustratorerne tænder på min historie, og at de har lyst og tid til at illustrere den. Men ellers kan jeg vælge den illustrator, der passer til min historie. Og på den måde opfylder jeg min drøm - jeg kan have en illusion om selv at have tegnet bogen. Og det er ikke engang helt løwn - for man kan med en vis ret sige, at jeg har skrevet tegningerne.
     Lyder det uretfærdigt over for illustratorerne? Det er det ikke. For det omvendte gør sig naturligvis også gældende. Illustratorer har det på samme måde som forfattere. De vil - af mig komplet uforståelige grunde! - gerne skrive en historie. Nogle gør det, men sædvanligvis må de de illustrere udefra kommende stof, f.eks. et eventyr, der siger dem noget - eller nyskrevne forfatterhistorier. Men lur mig om ikke de har det ligesom jeg - de føler, at det er deres historie, at det først bliver til en historie, når de har givet den billedligt udtryk. Og det har de jo ikke ganske uret i, når det gælder billedbogsfortællinger.
Således bliver tegneren forfatter, og forfatteren tegner. Og for mit vedkommende er det nærmest en berusende oplevelse - for jeg har indtil nu anvendt seks forskellige illustratorer til et tilsvarende antal fortællinger. Seks forskellige temperamenter, seks forskellige udtryksformer og teknikker - som jeg dog kan tegne!
     I et interview blev jeg spurgt, hvem jeg helst ville have som illustrator til min næste firfarvede billedbogsfortælling - hvis jeg frit kunne vælge. En debutant, svarede jeg. Og det var ingen flothed, det var sandt. For mit børnebogsforlag Apostrof havde præsenteret mig for en ung, århusiansk tegner, Bo Odgård Iversen, som jeg uden tøven havde indvilget i at give chancen. Og det er bestemt ikke, fordi jeg har været utilfreds med mine hidtidige billedbogsillustratorer: Per Tønnes Nielsens bevægende, ukuelige figur, Jens Peter, i "Sig noget, Petter!" - Irene Hedlunds atmosfæremættede "Skygge-Per", bogen for små natbangebukse, en original studie i skygger og blåt - Suzanne Ancher Mogensen med sine blidt groteske, store hoveder og markant klare farver i nostalgi-historien "Femøresfødselsdagen" - Jon Ranheimsæters overdådige festfyrværkeri af en drengefantasi i "Opfinder Ole" og Claus Deleurans humoristisk underfundige illustrationer til "Nysehornet". Men et ungt talent, en debutant, det er noget helt specielt at se frem til. 
     Ganske vist er jeg ikke tegner, men med mit virke i børnelitteraturen har jeg minsandten også fået del i illustratorlivet.


Klik her og se min hjemmeside med alle mine billedbøger



(Oprindelig trykt i Bogmarkedet nr. 40 − 1993)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar